Gratis ombytning
Gratis fragt over 499,-
Dansk webshop
1-2 dages levering
14 dages returret
1-2 dages levering
Gratis ombytning
Knaplund - ChainOil m/lakrids 25% 500ml

ChainOil m/lakrids 25% 500ml

Knaplund

DKK 249,00
På lager
Mærke: Knaplund
Model: ChainOil m/lakrids 25% 500ml

Moonshine Chainoil er nummer 2 i vores olie-serie. Denne variant er smagt til med lakrids - og er forklædt som kædeolie. Det vil sige den er i en cool tindåse – præcis som vi kender motorolien.

Noterne fra egetræet sammen med lakrids giver en skøn balance - og med sine 25% så varmer den på den helt rigtige måde. Stærkt vanedannende. Er du vild med lakrids - er dette moonshinen til dig .

Drik den ren, som et shot, en dram eller en lille gibbernakker.

MOONSHINE er en kategori for sig selv. Hos Knaplund destilleri har vi lavet en serie under navnet Roadhouse Moonshine. Det der kendetegner Moonshine er, at der absolut ingen regler er. Og det kan vi godt lide på Knaplund Destilleri.

Moonshine var tidligere kendt som den illegale alkohol, der blev produceret dybt inde i de amerikanske skove i ly af nattens mulm og mørke – under måneskinnet. Deraf navnet.

Moonshine er nu trådt ud af skoven. Den er kendetegnet, som klar ulagret whiskey med en rebel i sig. Det er whiskey’ens lillebror, som ikke er underlagt så

strenge regler som sin storebror - og som er mere legesyg. Det er det vilde vesten kogt ind.

Denne serie af Moonshine, er lagret med amerikansk white oak - præcis som whiskey. Og den har noterne samt farven heraf. Den har bare ikke ligget i 3 år. Karl har på sin ture i USA lært et par tips og tricks af de kære Moonshiners, som vi kender fra Discovery. Så lagringsmetoden er der også leget med. Også er serien naturligvis forklædt som olie - i en cool tindåse.

500 ml | 25%

Andre købte også